Danmarks Veteraner

Lokalforening Nordvest

Danmarks Veteraner

Bisættelse af kaptajn Carl Åkerlund

Den 3. oktober afgik Carl Åkerlund ved døden efter længere tid sygdom.

Uddrag af Carsten Rasmussen, mindeord, landsformand for Danmarks Veteraner & Veteranstøtten

Carl var en kæmpe i Danmarks Veteraner & Veteranstøtten. Han var til stede overalt og altid villig til at give en hånd med. Med Carl har vi mistet en veteran og en frivillig af en hel særlig støbning. Hans vilje og evne til at gøre en indsats i stort og småt var enestående, hans optimisme og gode humør gjorde ham til noget helt særligt. Når Carl var i nærheden, var der altid en god stemning og et smil på læben.

Carl Åkerlund har været et meget aktivt medlem af næsten alle Veteranstøttens udvalg.

Carl var medlem af Veteranrådgivningen (telefonlinjen) fra starten for 25 år siden. Carl var et dedikeret medlem af Veteranrådgivningen, altid hjælpsom og ordentlig. Når en veteran ringede 80608030 og fik fat i Carl mødte de omsorgsfuld person, som ikke blot tog sig tid til at lytte, de mødte en person som gav lidt af sig selv uden at miste sin integritet.

Idrætsudvalget, har Carl været medlem af gennem 15 år, var han den drivende kraft bag at få Veteranstøttens Nijmegen marchhold integreret som del af Dansk Nijmegen

For alle frivillige i Veteranstøtten var og er Carl Åkerlund kilde til inspiration. Han var et fagligt og menneskeligt fyrtårn, som vil oplyse vejen for de frivillige længe efter sin død.

Carl Åkerlund var medlem af Danmarks Veteraners hovedbestyrelse fra 2010 og senere ressource person for hovedbestyrelsen.

Carl Åkerlund er for sin indsats for veteranerne dekoreret med Nordic Veterans Medal of Honour i sølv og Danmarks Veteraners Fortjenstmedalje i sølv.

Vi har mistet en veteran og et menneske, som tjente som inspiration for os alle.

Æret være Carl Åkerlunds minde!

Læs hele Landsformandens Mindeord her: